unisportShop2017

Fede Valverde på vej til at blive publikums-yndling

Fede madridismo

Fede Valverde har på rekordtid udviklet sig til at blive en absolut publikums-yndling på Estadio Santiago Bernabéu.

Og der er da heller ingen tvivl om, at den 21-årige uruguayaner er denne sæsons store åbenbaring på den europæiske fodbold-scene, hvor han har kæmpet sig fra at være i periferien af Real Madrid-truppen til at være en af de første spillere på holdkortet.

Sammen med Casemiro udgør han et usvigeligt sikkert bolværk foran Ramos og Varane, som gør at Real Madrid-defensiven er den stærkeste i årevis. Zidane valgte at bruge de to spillere sammen i spillerunde 6, som var umiddelbart efter at Paris SG havde kørt Real Madrid midt over i Frankrig, men herfra kom der så småt styr på defensiven og de to sydamerikanere har nu spillet 13 kampe sammen, hvor Real Madrid har vundet 9 og spillet fire uafgjort. Målscoren er på 30-4.

Madridismoen elsker teknisk velfunderede spillere, men man får en særlig plads i hjertet, hvis man også i ord og handling viser, at man er stærkt knyttet til den hvide trøje og det har Fede Valverde i særlig grad gjort, blandt andet i hans pragtfulde fejring af Benzemas udlignende scoring ude mod Valencia i overtiden.

Og igen i Super Cup-finalen mod Atlético Madrid, hvor han først spillede en god kamp og i det 115. minut ”tog en for holdet”, da han nedlagde Morata på hans friløber mod Courtois. Efterfølgende så man ham igen fejre Ramos´ afgørende straffesparks-scoring fra tilskuerpladserne. Uruguayaneren blev samtidig kåret som kampens bedste spiller.

Fede Valverde drømte som barn om, at tilskuerne på Estadio Santiago Bernabéu rejste sig fra deres sæder og taktfast råbte hans navn. Den drøm er tæt på at gå i opfyldelse.

En stjerne er født……….

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.