Optakt: Real Madrid - Shakhtar Donetsk, CL, 1. spillerunde

Real Logo 090220

Real Madrid skal i aften forsøge at rejse sig fra weekendens skuffelse hjemme mod Cádiz. Det sker, når Shakhtar Donetsk kommer på besøg til den første Champions League-kamp i denne sæson.

Det bliver to stærkt afbuds-ramte mandskaber, som løber på banen, for mens Zidane må undvære folk som Carvajal, Odriozola, Ramos, Hazard, Ødegaard og Mariano, så er Castro hos Shakhtar Donetsk ikke bedre stillet, idet han må undvære otte spillere, heraf seks mand, som normalt ville være i startopstillingen.

Derfor bør det på papiret være en overkommelig opgave for Real Madrid, men foreløbig har denne sæson ikke budt på mange opløftende momenter og det skal man naturligvis have fundet en løsning på snarest. Der er dog ikke lagt op til nogen stor revolution af startopstillingen og derfor bliver det sandsynligvis den gamle garde, som skal hente tre points i aftenens kamp, hvor spillere som Asensio og Rodrygo dog er boblere til at indgå i startopstillingen.

Men selv ikke med Rodrygo i startopstillingen vil Real Madrid kunne overgå Shakhtar Donetsk i antallet af brasilianere på holdet. Det ukrainske storhold består nemlig af lige så mange brasilianere som ukrainere, 13 af hver, og dermed fastholder man tendensen med at hente brasilianere, sådan som man har haft stor succes med, siden den stenrige Rinat Ajmetov (nr. 272 på Forbes liste over verdens rigeste) overtog holdet for 24 år siden. Han har siden formået at gøre holdet til det mest succesfulde i Ukraine med 11 mesterskaber ud af de seneste 13 mulige.

Ukrainerne har dog ladet otte mand blive hjemme og det giver Castro problemer, men han slår fast, at holdet er kommet til den spanske hovedstad for at lave et godt resultat. Truppen er dog lidt spøjst sammensat, idet otte af spillerne har rundet 30 år, mens de resterende 10 ikke er fyldt 20 år endnu, så det giver en mærkelig blanding af spillere i deres karriereres forår og efterår.

Real Madrid må som nævnt undvære Sergio Ramos og det giver lidt dårlige minder, idet man kun har vundet en af de seneste otte kampe uden forsvarslegenden, men den statistik skal der pinedød gøres op med i aften, hvor man forhåbentlig finder vejen tilbage mod målet, som har været holdets helt store akilleshæl i de senere år.

En god start på turneringen og på ugen vil dog være særdeles tiltrængt. Kampen kan ses på TV3 Max fra kl. 18.55 og efterfølgende er Oscar og Nicklas i studiet til en snak om kampen og et kig frem mod El Clásico.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Nacho, Varane, Militao, Mendy, Casemiro, Kroos, Modric, Vinícius, Asensio, Benzema.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.